CEO Fraud-simulering


De it-kriminelle lykkes ofte med at gennemføre direktørsvindel (CEO Fraud) – undgå at blive en del af statistikken!

I ferietider er de it-kriminelle dygtige til at finde huller i virksomhedens procedurer, og de narrer de ansatte, oftest dem i økonomiafdelingen, til at overføre anselige summer. De it-kriminelle anvender hovedsagelig e-mailen som kommunikationsredskab, hvor de misbruger direktørens e-mailadresse. Meldingen lyder på, at der hurtigst muligt skal overføres penge til en konto i udlandet, eller at en faktura skal betales. De it-kriminelle ved, at de fleste ansatte ikke betvivler deres direktør, og at den ansatte derfor overfører de penge, han eller hun har fået besked på at overføre. Penge, som desværre havner hos de it-kriminelle.

Direktørsvindel koster danske virksomheder millioner af kroner hvert år, men du kan minimere risikoen i din virksomhed ved at informere din medarbejdere og skabe fokus på problemet. Med en CEO Fraud Simulering får du mulighed for at gøre opmærksom på truslen og lære dine medarbejdere at håndtere udfordringen.

 

CEO Fraud Simulering – forsøg uden konsekvenser

 

Institut for Cyber Risk har sammensat en CEO Fraud-pakke som indeholder en simulering af et forsøg på direktørsvindel, samt plakater og flyers til at informere medarbejderne om direktørsvindel.

En CEO Fraud-kampagne består af en e-mail, som udsendes til alle eller udvalgte medarbejdere i jeres virksomhed med det formål at simulere en it-kriminel, der forsøger at gennemføre direktørsvindel. Institut for Cyber Risk udarbejder en e-mail, hvor vi udgiver os for at være jeres direktør og simulerer dermed direktørsvindel. Lykkes det, vil medarbejderen få besked om det og blive gjort opmærksom på, hvilke faretegn han eller hun bør være opmærksom på. Det hele foregår anonymt, og formålet er at skabe fokus på problemet.

Som supplement til CEO Fraud-kampagnen indeholder pakken en A4-flyer, der rent grafisk giver gode råd til, hvordan man opdager og forhindrer direktørsvindel. Denne flyer kan sendes ud til medarbejderne på e-mail eller udskrives og placeres på skrivebordene. Foruden denne flyer leverer Institut For Cyber Risk også ti plakater med de samme gode råd og budskaber, som kan hænges op i virksomheden.

Kontakt Institut For Cyber Risk

Hør mere om CEO Fraud og om hvordan IFCR kan hjælpe din virksomhed.

Vi ved, hvordan man træner medarbejdere. Uddan din menneskelige firewall.