I anledning af Kvindernes Kampdag sætter vi fokus på kvinder, der løfter sikkerhed fra buzzword til bundlinje og virkelighed. Hanne M. Hansen arbejder med cybersecurity, risk og resiliens og hjælper både ledelser og bestyrelser med at træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Hvilket spørgsmål elsker du at få fra en bestyrelse, og hvilket spørgsmål ville du ønske, de stillede noget oftere?
“Jeg elsker, når de spørger ind til det geopolitiske trusselsbillede for Danmark, og hvordan det påvirker virksomheden. Samtidig ville jeg ønske, at bestyrelser oftere spurgte ind til forståelsen og indholdet af de rapporteringer, de får. Altså opnår de f.eks. den sustainability og resiliens, som de formoder. Det er detaljegraden, der afgør, om beslutningerne bliver truffet på et oplyst grundlag.”
Hvis du kunne indføre én vane i alle organisationer for at løfte sikkerheden (uden store budgetter), hvad skulle det være?
“Et korps af ambassadører. Medarbejdere med interesse for sikkerhed og risk management, som kan være øjne og ører i alle kroge, samle input, dele viden og træne organisationen. Det koster ikke meget andet end tid, men effekten er stor.”
Hvornår har du sidst ændret mening om noget fagligt, og hvad fik dig til det?
“Det var Cyber Resilience Act. Jeg troede, det var mere velkendt og lige til, især forståelsen omkring produkter. Men jeg måtte erkende, at forventningerne er meget høje, og at det er langt mere omfattende, end jeg så ved første øjekast. Og så er det stadig et område under udvikling.”
Hvilket råd ville du give dit yngre jeg på vej ind i en mandsdomineret branche?
“Vær dig selv og stå ved dine værdier. Som ung prøver man tit at kopiere, men det virker sjældent. Stå fast, også når du bliver mødt af modgang. Du har fagligheden, du har viden, og du må gerne være empatisk. Punktum. Og som jeg plejer at sige: Så længe hankattene pisser territorier af, kan jeg passe mit arbejde imens. Men behandl andre, som du selv vil behandles.”