Cyber Awareness træning med personlig og puls

Alle kender til vigtigheden af at sikre, at medarbejdere i virksomheden er opmærksomme på de cyber-risici, som følger med i et digitaliseret samfund. Alle menneskeligt rettede aktiviteter som phishing-angreb, tilfælde af social engineering og fraud på de sociale medier med videre er konstant stigende, og faktum er, at det er via disse kanaler, at de it-kriminelle oftest får tilsneget sig adgang til de ansattes pc’er og virksomheders netværk. Medarbejdere må være bevidste og opmærksomme, og de må føle et ansvar for at være virksomhedens menneskelige firewall. Ved at uddanne dine medarbejdere og skabe opmærksomhed angående it-kriminalitet på arbejdspladsen, er du med til at sikre din virksomheds aktiver bedst muligt.

IFCR introducerer vores nye cyber awareness-stjerner Alice og Bob samt cyber-skurken Trudy. Alice og Bob glæder sig til at hjælpe med at uddanne medarbejderne i virksomhederne på en humoristisk, anderledes og pædagogisk måde.

Alice og Bob-konceptet er nøje planlagt og tilrettelagt af professionelle profiler med lang erfaring inden for cyber awareness training, og de ved, hvad det kræver at komme ind under huden på medarbejderne. Alice og Bob-filmene er præget af humor, så det ikke bliver kedeligt og anstrengende at skulle igennem træningen, men derimod et lille afbræk i hverdagen med tilpas alvor, så budskabet kommer frem.

Vi har fået hjælp af en superprofessionel animator, der er mest kendt som skaberen af skærmtrolden Hugo, nemlig Niels Krogh Mortensen. Niels knokler på højtryk for at animere Alice og Bob i forskellige hverdagssituationer, som alle kan forholde sig til, og kommer grundigt omkring følgende temaer:

  1. Direktørsvindel – kan det virkelig være rigtigt?
  2. Data og information på farten – hvor smed jeg nu min USB-nøgle?
  3. Dine mobile enheder – bør jeg installere denne app?
  4. Sikker adfærd på internettet – lyder det for godt til at være sandt?
  5. Phishing – er den virkelig til mig?
  6. En sikker arbejdsplads – hvem har pillet ved min PC?
  7. Social Engineering – blev jeg lige narret?
  8. Passwords – hvordan skal jeg kunne huske det?
  9. Sikker databehandling – hvordan skal jeg sende denne fil?
  10. Sikker adfærd på sociale medier – har jeg fået en ny ven?

Alle film kommer på 12 sprog* – engelsk, dansk, svensk, norsk, tysk, spansk, fransk, hollandsk, portugisisk, finsk, italiensk og polsk.

IFCR har stor erfaring med cyber awareness training og udvikler dagligt nye koncepter og tiltag, der skal effektivisere og støtte uddannelsen af dine medarbejdere. Blandt andet tilbyder vi at måle temperaturen på kulturen i din virksomhed og helt målrettet udfærdige et program, så dine medarbejdere, uanset personprofil, påvirkes til at ændre deres cyber-adfærd for eksempel via gamification, phishing awareness test og phishing hunt, hvor konkurrencegenet vækkes.

Det gælder om at skabe en cyber-sikker kultur i virksomheden og en fællesfølelse, så alle beskytter deres organisation mod de it-kriminelle og tænker sig om i hverdagen i forhold til, hvad de foretager sig.

Ønsker du mere viden om Alice og Bob’s cyber awareness træning eller om, hvordan din cyber-kultur kan ændres i din organisation, er du meget velkommen til at kontakte Friha Akhtar på 28 58 02 55 eller på mail fak@ifcr.dk.